Tilmeld din organisation til We-Grow

Så vender vi tilbage med et uforpligtende tilbud. Mere information nedenfor.

10 + 12 =

Støttemedlemskab

Ansvar for finansiel dannelse

Ansvar for finansiel dannelse

Med et Støttemedlemskab i We-Grow er I med til at løfte den finansielle dannelse af unge over hele landet. I vil blive inviteret med når vi holder arrangementer, i selskab med de unge og andre finansielle aktører. I får dermed mulighed for at træde i karakter og sætte jeres præg på samtalen og udviklingen.

Ansvar for FNs Verdensmål

Ansvar for FNs Verdensmål

I støtter FNs Verdensmål; dels bekæmpelsen af økonomisk marginalisering, ulighed og fattigdom generelt, og dels verdensmål nr. 4 og 12, kvalitetsuddannelse og mulighed for livslang læring for alle, og ansvarlige og bæredygtige forbrugs- og produktionsformer.

CSR og markedsføring

CSR og markedsføring

Derfor kan I profilere jer som en socialt ansvarlig virksomhed, der er med til at udstyre Danmarks ungdom med helt basale finansielle kompetencer, evnen til at styre deres privatøkonomi, deltage i samfundsdebatten, og dermed styrke Danmarks demokratiske såvel som økonomiske fundament.

We-Grow Pro

Tilbyd finansiel dannelse

Tilbyd finansiel dannelse

Med We-Grow Pro kan I - udover at drage nytte af fordelene ved Støttemedlemskabet - tilbyde jeres unge kunder (under 30 år) uvildig, apolitisk og ikke-kommerciel finansiel dannelse i form af kurser, workshops, hotline, chat og online platform med vidensbank og redskaber.

Skræddersyede forløb -20%

Skræddersyede forløb -20%

Vi vil efter aftale foretage en screening af jeres målgruppe for at indfange lige netop deres behov. Kurser og workshops kan også afvikles online. I vil modtage evalueringsrapport efter endt forløb så I ved hvordan det står til med dannelsen hos jeres unge kunder. Deltagere får adgang til vores online platform, så man kan forberede sig før og dygtiggøre sig efter endt forløb.

Adgang til Center for Finansiel Dannelse

Adgang til Center for Finansiel Dannelse

Vores online platform er fyldt med resurser og redskaber designet til at hjælpe unge med at få styr på privatøkonomien og blive klogere på at tackle finansielle spørgsmål. I Vidensbanken findes der fakta, dilemmaer og læringsvideoer om alt fra budgetlægning, til at være ung på boligmarkedet, ny i investering og overhovedet ikke have tid til at tænke pension. Vi har anmeldelser af nyttige film og dokumentarer, bøger, markedets finansielle værktøjer, relevant forskning fortrinsvis udarbejdet af unge for unge, samt arkivet med oftest stillede spørgsmål.

Invitation til Ungepanelet

Invitation til Ungepanelet

Ungepanelet er et netværk og fællesskab af unge mennesker, der synes finansiel dannelse er spændende og gerne vil gøre en forskel for andre unge. Her deler vi vores erfaringer, problemer, ahaoplevelser og succeshistorier med penge, og hjælper hinanden med at få styr på det med penge - det er her det er cool at have styr på privatøkonomien, sejt at sige nej til overforbrug, og fedt at have en opsparing eller investering. Igennem Ungepanelet involverer vi de unge direkte i arbejdet i foreningen - det gir' point på CV'et!

Hotline og chat

Hotline og chat

Skulle man have brug for at tale med en af vores seniorer med livslang erfaring med privatøkonomi, eller en ung der netop kender de unges udfordringer, så kan man ringe på vores hotline. Søger man svar uden for åbningstiden og kan ikke finde dem i Q&A, så kan man altid logge på chatten og tale med os eller andre unge, der går op i at have styr på privatøkonomien.

YouTube
Instagram