Hvad er We-Grow?

 

We-Grow er en apolitisk, uvildig og ikke-kommerciel organisation der arbejder for finansiel dannelse af unge i hele Danmark.

We-Grows formål er at give unge finansiel dannelse, så de bliver i stand til at tage gode privatøkonomiske beslutninger på et kvalificeret vidensgrundlag, og dermed deltage i samfundsdebatten og -udviklingen.

Fremtiden tilhører de unge!

Forståelse for basale økonomiske betingelser og økonomiens bredere sammenhæng i Danmark er en kompetence for alle, men det er ikke alle der har den. Den viden er fundamental for at skabe innovative og stærke løsninger til den fremtid de unge skal bygge og leve i.

Hvem er We-Grow?

 

We-Grow er stiftet af Karin Lund-Frank, som har samlet disse erfarne og stærke kompetencer med tanke på diversitet og dermed den bedst mulige platform for unge og den finansielle dannelsesrejse som We-Grow ønsker at give unge under 30 år.

We-Grow består af en Bestyrelse, et Advisory Board, det Daglige Team og Ungepanelet.

Vi har kontor på Nationalmuseet i København, men vi er mange og fordelt over hele landet. Så når vi ikke mødes fysisk, så er vi sammen i cyberspace.

Udover ovennævnte hold trækker vi på Finansforbundets erfarne senior medlemmer til undervisning og kyndig vejledning.

 

Nysgerrig på hvordan vi griber det an?

Skal vi komme ud og undervise på din skole? Eller er du virksomhed der vil gøre noget for samfundet og styrke din CSR-profil?

Samarbejdspartnere

Filosofi og Undervisningskoncept

”The limits of my language mean the limits of my world.” ~ Wittgenstein

 

Målet med undervisningen er først og fremmest at give de unge et ”økonomisk ordforråd,” så de bliver i stand til at tale og tænke med på finansielle emner, privat- som samfundsøkonomiske. Med ordforrådet følger en grundlæggende viden om privatøkonomi og boligmarkedet, og denne gør dem i stand til at tage fornuftige velfunderede beslutninger.

 

”Giv en mand en fisk og han har mad for en dag. Lær ham at fiske og han har mad for livet.”

 

Dernæst sigter vi efter at inspirere de unge til at tage stafetten videre til andre unge – selvfølgelig under kyndig vejledning af vores erfarne undervisere. Unge taler bedst med andre unge, og det er et eksplicit mål at skabe en ungebevægelse hvor privatøkonomi ikke er tabu og de kan hjælpe hinanden med at blive klogere.

 

Derfor deltager der altid minimum to personer i undervisningen, en ældre og en yngre. Det giver et mere dynamisk læringsrum, hvilket højner kvaliteten, og så gør vi det også for at bygge bro over generationskløfter. Efter hver undervisning evaluerer vi, også kvalitativt, for at optimere undervisningsmaterialerne og -metoden – som er afstemt efter målgruppen – og sikre at undervisningen er vedrørende, inspirerende og effektiv.

 

Onlineplatform, blended learning og spil

Vi har tilknyttet dygtige programmører, grafikere og vi har nogle spændende projekter i ilden, som vi ikke kan vente med at annoncere mere om. Vi arbejder blandt andet på et digitalt brætspil, og noget der kommer til at hedde Det Finansielle Kompetencehjul!

 

Netværk

Vores team er fordelt over hele landet, og vi arbejder konstant for at bygge og vedligeholde et stærkt netværk, netop for at sikre, at vi har de sejeste og mest kreative hjerner i arbejdet med finansiel dannelse.

FN’s Verdensmål…

…blev vedtaget i 2015 og består af 17 mål for bæredygtig udvikling for mennesker og planeten, som vi gerne skulle nå inden 2030. Og det handler blandt andet om økonomisk marginalisering, ulighed og fattigdom, og det ved vi noget om i We-Grow.

Finansiel dannelse for unge er med til at sikre målene

En sund økonomi og et bæredygtigt samfund består af ansvarlige borgere, og en forudsætning for ansvar er viden. Derfor står der under verdensmål nr. 12, at mennesker alle steder skal have den relevante information og viden om bæredygtig udvikling og livsstil i harmoni med naturen. For os i We-Grow er det selvsagt, at viden om basale privat- og samfundsøkonomiske mekanismer er en helt essentiel del af en (4) kvalitetsuddannelse og en mulighedsbetingelse for (12) ansvarlige forbrugs- og produktionsvaner.

 

Karin Lund-Frank

Karin Lund-Frank

Direktør og Stifter af We-Grow

Karin har over 25 års teoretisk og praktisk erfaring med strategi, konceptudvikling og kommunikation. Hun er uddannet i den finansielle sektor og har efterfølgende uddannet sig i strategisk ledelse og værdidrevet branding og kommunikation på universiteter i Danmark, USA og Sverige.

Senest har hun taget en master om genderdiversity, minoritetsgrupper, intersektionalitet samt hvordan god kommunikation er betingelsen for at skabe sunde læringsmiljø. ”Al forandring er lingvistisk, så hvis du vil ændre verden må du ændre kommunikationen.” ~ Karin Lund-Frank

De sidste mange år har Karin været selvstændig og har som noget af det seneste udarbejdet koncepter og gennemført workshops i eDiplomacy for ambassader i Danmark. Karin er konceptholder og udvikler i we-grow, ansvarlig for undervisningsindhold, kommunikationsindhold og forretningsudvikling.

Karin Lund-Frank
Direktør, stifter
klf@we-grow.dk

Facebook
Facebook
YouTube
Instagram